Vi er en nation i krig

Forudsætningen for at kæmpe og vinde en krig er, som den kinesiske krigsteoretiker Sun Tzu siger; at kende sig selv, og kende sin fjende. Er vi gode til det her i Danmark? Lad os prøve at kigge på det.

Hvem er vi i krig med? Vi er i krig med Talibanerne i Afghanistan, som har forbindelse til Al Quada. Hvem er de? Er det terrorister? Ja. Er det fanatikere? Ja. Hvad har de til fælles med de pirater vi bekæmper i Adenbugten? De er allesammen muslimer. Har Islam erklæret vesten krig? Ja. Er vi en del af vesten? Ja. Vores fjende er altså Islam, og vi er, i vores fjenders øjne vesten, hvilket vil sige demokrati og retsstat i en kombination.

Hvordan går det så med denne krig imod Islam? Ja, på den ydre front går det fint, vi slås med talibanerne, og så længe Al Queda ikke er i Danmark, så går det også fint med at bekæmpe dem.

Hvordan går det så med at bekæmpe Islam i Danmark? Øh, er der overhovedet en krig? Erkender vi, at angrebene på Kurt Westergaard er en del af en krig imod Islam? Jeg mener, den mand der angreb ham ville med stor sandsynlighed have angrebet et af vores skibe i Aden bugten, nu vælger han at angribe Kurt Westergaard. Hvorfor behandler vi vores fjender forskelligt bare fordi de befinder sig et andet sted i verden? De er vores fjender uanset om de er inde for grænsen eller uden for grænsen. Og det er så meget mere farlige når de er inde for grænsen end udenfor. Læs mere

Strategi

I krig skal man kende sig selv, og man skal kende sin fjende. Det er det grundlæggende krigsprincip Sun Tzu, den klassiske kinesiske krigsteoretiker, beskriver sin bog The art of War med. Det er selvfølgelig logisk og sandt. Så lad os analysere lidt på den strategiske situation som vi befinder os i.

Hvad er vi? Vi er rebeller. Det vil sige, at vi står udenfor systemet, og forsøger at ændre det. Hvad har vi? Vi har vores intelligens og vores netværk. Intelligensen kan bruges til at lave happenings, manipulere og bekrige massemedierne, og organiserer folket. Netværket er folket. Vi har ikke særlig mange penge, men vi har, potientielt, en masse tilhængere, da det er folket som bliver bekriget af EU + Islam. Hvis vi kan rive dem væk fra massemediernes kontrol, kan vi mobilisere dem. Det betyder pres på centralmagten og stemmer til rebellerne.

Hvem er vores fjende? Det er straks et sværere spørgsmål. Først og fremmest fordi vores fjende har gemt sig bag lag af administration og hemmelige systemer. Jeg mener, hvem styrer egentlig EU? Ved du det? Nej. Ved jeg jeg det? Nej. Det kan jo ikke være helt tilfældigt at vi ikke ved hvem der styrer os, det kan kun ske hvis dem der styrer gemmer sig med vilje.

Men lad os prøve at følge sporene henimod den reelle magt. Et spor er de ord de forsøger at bruge til at styre os med; islamophobi, globalisering, multikultur. Hvor kommer de ord fra? Det er udelukkende engelske ord. Ordet globalisering er opfundet af den engelske teoretiker Anthony Giddens, og multikulturens rationale opstod i London. Læs mere

Krig eller fred?

For at forstå den udvikling der sker i Danmark i dag, kan det være godt at søge inspiration i den klassiske historiker Thucydides værk; den pelleponesiske krig. Thucydies beskæftigede sig indgående med en krig som Athen førte med Sparta. En krig som aldrig skulle have været. Krigen svækkede Hellas så meget, at den makedonske kong Philip kunne erobre de smukke middelhavsøer nogle årtier efter.

I følge Thucydides er tegnene på krig både fysiske og sociologiske. De fysiske tegn på krig kender vi; vold, voldtægt, røveri. Men det sociologiske tegn er vi mindre bekendte med. Tegnet er; splittelse i samfundet. En splittelse der går igennem familier, venskaber, partier og samfundet generelt. I den pelleponesiske krig var der en demokratisk og aristokratisk fløj. Athenerne var demokratiske, spartanerne var aristokratiske. I hver hellensk polis fandt disse to fløje støtte. I nogle byer vandt den ene fløj, i andre byer vandt den anden fløj. I sidste ende tabte alle, idet hele Hellas blev svækket.

Denne strategi kaldes også for del og hersk. Det var denne strategi tyrkerne brugte til at erobre det byzantinske rige. Tyrkerne støttede den ene fløj i den interne byzantinske borgerkrig, således at borgerkrigen fortsatte i lang tid, og den byzantinske riges ressourcer blev brugt på borgerkrigen. Herefter var det nemt for tyrkerne at erobre Byzans.

De samme tegn ses tydeligt i Danmark. Der er kamp imellem to fløje; højrefløjen som er islamkritisk og prodemokratisk, ventrefløjen som er islamvenlig og antidemokratisk. Disse to fløje er ikke bare i politik, men trænger sig ned igennem hele samfundsstrukturen og deler venner, familier, partier, organisationer og medier.

Læs mere

Vestens genkomst

Ind imellem kan det være godt at hæve sig over de daglige skærmydsler imellem højre og venstre, muslimer og jøder. Og se tingene i et fugleperspektiv.
Siden anden verdenskrig er verden blevet forandret. Den primære forandring er de europæiske imperiers forfald, og den tredje verdens genkomst på den globale scene.

Jeg mener, at de europæiske ideer er ved at få en renæssance, og denne renæssance er meget vigtig at have for øje. Det gælder både for de politikere der skal navigere i en global og volatil verden. Men også for borgerne, som skal forholde sig til hvor de vil sætte deres hjertes kryds, når det gælder civilisation.

Lad os kigge lidt på historien. De europæiske imperier startede for ca. 500 år siden. Først var der de sydeuropæiske; Portugal, Spanien. Så kom de nordeuropæiske; England, Frankrig, Holland, Rusland, Sverige, Belgien. Vi var også med, vi havde nogle kolonier rundt omkring. Ghana bl.a.

Tiden var en anden, idealerne var anderledes, og metoderne var utrolig rå. Indianerne i nordamerika blev udryddet, i Congo excellerede den belgiske kong Leopold med et rædselsregime af den anden verden, i Indien opførte englænderne sig voldelig. En af de mest uhyggelige kapitler i den europæiske/imperialistiske ekspansion var englændernes behandling af kineserne. Englænderne tvang kineserne til at bruge opium. De tvang simpelthen hele den kinesiske befolkning til at tage stoffer, så at riget i midten blev befolket af narkomaner. Det var det Mao gjorde op med.

Under den anden verdenskrig vendte bøtten for alvor. Indien løsrev sig fra England, og det engelske imperium smuldrede hurtigt. Så løsrev Rhodesia sig, så kom tiden til Sydafrika, som løsrev sig fra de hollandsk/britiske kolonisatorer. Alle de afrikanske kolonier forsvandt. Så røg Hong Kong også. Tilsvarende mistede Frankrig sine kolonier.

Læs mere