OM

Nationalkonservativ forening forsvarer Danmark. Mange forråder i disse dage vores hjemland, det vil vi ikke finde os i. Men vi vil forsvare landet med positive tiltag, ikke noget med racisme, intolerance eller snævertsyn. Vi kæmper for en åben verden ikke for en lukket verden.

Præcis herfor bekæmper vi alle systemer som forsøger at lukke verden; socialismen (som den ser ud i dag), Islam og værst af alt EU.

At slås imod disse tyranniske institutioner kræver mandsmod og hjertevarme, venskab og loyalitet. Derfor opfordres du til at vende med dig selv; vil jeg virkelig der her, tør jeg gå imod strømmen, miste mine venner? Hvis du tør det, så er du med i slipstrømmen på en idealistisk bevægelse, der går på tværs af de institutionaliserede rammer.

Vi er nattens skygger, vi er dagens stjerner, det er os det vil det gode og det nye.

Organisation

Nationalkonservativ forening er, som navnet antyder, en forening. Det vil sige, at vi hvert år vælger bestyrelse, formand og er etableret med vedtægter.

Foreningen er ikke skabt for ledelsens skyld, men for medlemmerne og landets skyld. Derfor har ledelsen ingen ambition om at styre folk hen i bestemt retning. Hvis man melder sig ind i foreningen, er det fordi man i forvejen er nationalkonservativ.

Rent organisatorisk har vi en forpligtelse til at sørge for, at der ikke er ødelæggende folk inde i foreningen. Det er desværre erfaringen fra lignende organisationer, at forskellige former for undergravende virksomhed udøves. Det kan være folk som ikke viser respekt for de andre medlemmer, andre foreningers spioner, eller folk med en racistisk eller nazistisk dagsorden. Disse medlemmer bliver udvist af foreningen.

Vi forsøger således at sætte rammerne for den nationalkonservative bevægelse. Hvilket i praksis betyder at vi arrangerer møder hvor folk kan finde hinanden, planlægger events, fester, foredrag.

I en frivillig forening er det lysten der driver værket, så kom hvis du har lyst, hvis du ikke kan lade være. At engagere sig i et idealistisk bevægelse er noget af det mest livgivende der findes.

Væbner ordningen

Der skal ikke meget til før at en politisk organisation mister drive og fokus. Derfor sikrer vi vores forening med en ordning som har fungeret rigtig godt for ridderordnerne. I ridderordnerne er et nyt medlem væbner i et år før de bliver fuldgyldige medlemmer af ordnen. Det sikrer at væbneren kan lære organisationen at kende, og organisationen kan lære væbneren at kende. Hvis det viser sig, at der ikke er en god overensstemmelse, så kan man gå hver til sit.

Vi glæder os til at se dig ved vores arrangementer.