Europa har mange kilder til sin filosofi; Egypten, Mesopotamien, Persien. Megen af denne filosofi er formidlet igennem Grækenland, og var syntetiseret i Platons og Aristoteles filosofi. Men for at forstå den nuværende krise Europa er i, bør man se Europa for hvad det i virkeligheden er; et system af sammenkoblede traditioner fra forskellige civilisationer.

Mange mener, at Europa er på vej ned i glemslens bog, fordi vi er selvhadende eller ikke har værdier. Det er, efter min mening, helt forkert. Vi har hver især vores meget smukke og fantastiske værdisystemer, problemet er, at disse værdisystemer ikke er knyttet sammen.

Et af de helt store problemer for den europæiske civilisation pt. er humanismen. Humanisterne har et meget stærkt tag i EU og de styrer meget rundt omkring. Humanisterne er desuden i tæt forbindelse med socialisterne, også i Danmark ser vi denne bevægelse, her er Radikale Venstre (humanister) og socialisterne traditionelle allierede.

Hvad er det der sker med humanismen siden den pludselig begynder at prædike EU og Islam i lange baner? Ja, der sker sådan set bare det, at den forsøger at leve sine egne idealer ud, uden at have indsigt i dem.

Humanismen er en tradition som har rødder tilbage i den italienske renæssance. For omkring femhundrede år siden oversatte ledende italienske intellektuelle nogle platoniske værker, og så faldt de over en spændende lille bog, som de mente var vigtigere. Denne lille bog er uhyre interessant. Den priser en Egyptisk Gud Thot, og er, efter sigende, skrevet af Hermes Trismegistus.

Bogen har været meget debatteret. Nogle mener at den er skrevet af en egyptisk ypperstepræst i ca. femhundrede før Kristus, andre mener, at det er en blanding mellem hellensk og egyptisk filosofi.

Hvorom alting er, så har værket de typiske kvaliteter ved egyptisk filsofi, det er meget åndeligt, det er på et ekstremt højt teoretisk niveau, og det er uendelig poetisk.

Man aner indflydelse fra Isis kulten også, der også, ligesom hermetismen (og senere humanismen) prædiker at mennesket er skabt i Guds billede.

Buskabet i det lille værk er, at mennesket har en flig af Gud i sig, fordi mennesket er det eneste væsen på jorden, som har magten over naturen. Kun vi har så meget intelligens, at vi kan bestemme om naturen skal leve eller dø.

Derfor er det utrolig væsentligt, at mennesket tager dette ansvar på sig, og bliver naturens beskytter. Mennesket er Gud, i en hvis forstand, og først når vi hæver os op på det metafysiske niveau vil vi kunne forsage den materie, eller vores natur. Og først der vil vi leve i harmoni med alt omkring os.

Det er jo, efter min mening, meget smukke tanker, og vi ser det i et ekko i dag. Tag filmen Avatar, som jo netop prædiker den humanistiske ideologiske tese.

Der er imidlertid to væsentlige problemer i opposition til denne smukke ideologi: 1. At den ikke inkluderer det andet meget store europæiske idesystem; retsstaten 2. At det ikke erkender at humanismens væsentligste fjende er Islam.

Vi ser det i dag, hvor EU, som er stærkt humanistisk orienteret, bryder grænserne ned, uden at sætte nye systemer op. Dette betyder en reel nedbryden af retsstaten. Retsstaten fungerer, i dag, i en tilknytning til nationen. Retsstaten er ikke en forordning der kommer fra Bruxelles, det er en indre respekt for loven, som er forankret i de enkelte nationalsstaters befolkninger. Hermed forsøger EU at opbygge den harmoni der, i deres ideologi, skal være i mellem menneskeheden, ved at gøre det muligt at rejse fra land til land. Men de glemmer at der skal være styr på loven. Nettoresultatet er at loven nedbrydes, og fjendtligheden imellem de enkelte landes befolkninger forøges.

Set fra et humanistisk perspektiv har man altså hermed, opnået det modsatte af hvad man ville. Yderligere har man heller ikke været tro imod sin egen ideologi. Det som fik det egyptiske system til at hænge sammen, var, efter min mening, en reel oplysningstradition. Altså en åbenhed og en transperens. Dette præger ikke EU, tværtimod.

Den manglende erkendelse af Islam som fjende for humanisterne er mig ubegribelig. Alle de steder Islam vinder frem, er der ingen bekymring for naturen. Der er yderligere en reel undertrykkelse af de meninger der ikke passer præsterne. Islam har oplysning. Men det er oplysning som ikke har noget med samtale at gøre, den foregår udelukkende imellem den enkelte og Gud.

I sidste ende er Islam, på alle leder og kanter, humanismen ærkefjende. Islam vil styre alt udenom nogen bekymring for liv.

I sidste ende er Europas problem, at der ikke længere er et reelt overblik over de kilder til den europæiske civilisation som var for ca. totusinde år siden. For megen viden er gået tabt i middelalderen. Og de oprindelige kilder til den europæiske civilisation er uddøde, herunder Egypten, Mesopotamien og Persien.

Der er kun jøderne tilbage. De er det sidste semitiske folk, som stadig har kontakt til de oprindelige kilder i deres bevidsthed og traditioner.

Ja, vi må håbe, at vores politikere og intelligentsia snart tager de nye strømme til sig som nu er reelt udelukket fra debatten.

Så har Europa en chance, ellers vil vi gå bort i glemsomhed.