Jeg har en ven i Sverige, han hedder Ted Ekeroth, og han er næstformand i partiet Sverigesdemokraterne. Men han er mere end det, han er også jøde. Hans jødiske familie flygtede til Malmø for lidt over treds år siden. Ted fortæller mig, at de erfaringer jøderne har fra deres tid som flygtninge i østeuropa, giver dem en speciel agtpågivenhed i forhold til tyranni og antisemitisme. Ikke den daglige lille kommentar, men den rigtige antisemitisme, den hvor jøder kaldes for aber og svin. Den hvor de lægges for had, den hvor deres liv er i fare.

Man kalder jøderne for kanariefuglen i kulminen. Når kanariefuglen dør, så er det fordi at der er ved at blive iltfattigt i minen. Når jøderne udsættes for had i Malmø, hvad betyder det så? Når jøderne udsættes for had i Norge, hvad betyder det så? Når palæstinenserne heiler på Rådhuspladsen, hvad betyder det så?

Det betyder at den verden vi lever i er ændret. De gode er blevet de onde, og de onde er blevet de gode. Før i tiden var det sådan, at det kulturradikale projekt med P.H. i spidsen kæmpede imod det imperialistiske vesten og støttede de udsultede og forarmede fattige slavehære i Afrika. Det paradigme er faldet.

Her er min analyse.

Den vestlige verdens overherredømme er ved at falde. De økonomiske kraftcentre som Storbrittanien, Frankrig, Tyskland og USA er ved at miste pusten. Nye spillere som Kina, Indien og Brasilien har meldt sig på banen. Specielt Kina udfordrer den vestlige dominans. Hermed bliver det vestlige system; retsstat – demokrati, ikke den naturlige form for styre verden stræber efter. Det er ikke længere automatisk sådan, at alle vil have menneskerettigheder.

Det betyder, at Islam får spillerum. So far, har Islam pænt måttet underkaste sig demokratiet. Det behøver det ikke længere, nu vil det spille selv. Da Israel er den eneste reelle vestlige spiller i Mellemøsten, bliver Israel symbolet på det dekadente og svage vesten. Jøden bliver eksemplet på det forhadte system mellemøsten har skullet leve med i så mange år.

Vesten har ikke erkendt sit fald endnu, men opfører sig stadig som om at vesten har det perfekte system, som ingen kan matche. Derfor er vesten ikke opmærksom på de voksende antipatier, som går ud over jøder. De køber arabernes lidet troværdige argumentation, der spiller på Vesten reelle overlegenhedskomplekser. De accepterer araberne som de udnyttede fattige, udnyttet af vestens onde imperialisme.

Sådan er virkeligheden bare ikke. Konflikten imellem jøder og arabere i Mellemøsten handler ikke om Israels imperialistiske dominans. Den handler om arabernes imperialistiske dominans. Hvor araberne før var ofre, er det nu jøderne der er ofre. Og i Europa er det ikke de stakkels slavehære der er ofre, det er jøderne der er ofre for de indvandrede muslimers aggression.

Hvis du spørger Ted om han kunne finde på at undertrykke en araber, så ville han sige nej. Han vil bare have lov til at leve i fred. Sådan er det også med Israel. Hvis du spørger en israeler om han vil undertrykke araberne, så vil han, i de fleste tilfælde, sige nej. Men hvis du spørger en araber om han vil undertrykke en jøde, så vil han sige ja.

Ofrene er blevet bødler.

De gode er blevet de onde.