Forudsætningen for at kæmpe og vinde en krig er, som den kinesiske krigsteoretiker Sun Tzu siger; at kende sig selv, og kende sin fjende. Er vi gode til det her i Danmark? Lad os prøve at kigge på det.

Hvem er vi i krig med? Vi er i krig med Talibanerne i Afghanistan, som har forbindelse til Al Quada. Hvem er de? Er det terrorister? Ja. Er det fanatikere? Ja. Hvad har de til fælles med de pirater vi bekæmper i Adenbugten? De er allesammen muslimer. Har Islam erklæret vesten krig? Ja. Er vi en del af vesten? Ja. Vores fjende er altså Islam, og vi er, i vores fjenders øjne vesten, hvilket vil sige demokrati og retsstat i en kombination.

Hvordan går det så med denne krig imod Islam? Ja, på den ydre front går det fint, vi slås med talibanerne, og så længe Al Queda ikke er i Danmark, så går det også fint med at bekæmpe dem.

Hvordan går det så med at bekæmpe Islam i Danmark? Øh, er der overhovedet en krig? Erkender vi, at angrebene på Kurt Westergaard er en del af en krig imod Islam? Jeg mener, den mand der angreb ham ville med stor sandsynlighed have angrebet et af vores skibe i Aden bugten, nu vælger han at angribe Kurt Westergaard. Hvorfor behandler vi vores fjender forskelligt bare fordi de befinder sig et andet sted i verden? De er vores fjender uanset om de er inde for grænsen eller uden for grænsen. Og det er så meget mere farlige når de er inde for grænsen end udenfor.

Først når vi,  som nation, erkender at vi er i krig med Islam alle steder i verden får vi en chance for at vinde kampen. Lige nu står vi til at tabe den. Vi skal have modet til at kalde en spade for en spade. Se faren i øjnene, og handle på disse farer. Der er store omkostninger ved ikke at erkende krigen imod Islam. De største omkostninger betaler vores børn som er i fare for at blive voldtaget, røvet eller mål for omvending. Det er dem der betaler prisen for vores manglende mod.

En krig kan kun vindes hvis man har modet til at tage den. Har de siddende politikere det mod? Jeg tror det, men jeg er ikke sikker. For hvorfor har de ikke taget slåskampen endnu? Det er svagt og fejt. Det er ikke Danmark værdigt.

Lad os håbe,  med den nyfundne energi, at politikerne er realistiske med den krig vi er i, og både tager de indenrigske som de udenrigske konskekvenser. For vores børns skyld. Kan der findes en mere oplagt motivation?